Tryllekage til konfirmand
Det er ikke mange fondantkager jeg laver mere, men i denne uge lavede jeg en tryllekage, da vores venners søn Alexander blev konfirmeret Kristi himmelfartsdag. Jeg fik æren af at lave kagen til ham, da jeg også havde lavet kagen til en af deres andre sønners konfirmation for nogle år siden.
Oprindeligt vill jeg have lavet en kæmpe bøtte popcorn, da det er ynglings snacken over alle. Men da der kom en tryllekunstner og underholdt som overraskelse. Blev temaet ændret i ugerne op til konfirmationen til en tryllekage. Alexander kan nemlig godt lide at lave korttricks og tryllerier, når tiden ikke bliver brugt bag computeren. Så emnet passede jo rigtig godt.
Selve kagen bestod af chokoladekage, jordbærmousse og var opsmurt med 1:1 chokoladeganache. Slutteligt blev den overtrukket med fondant og pyntet med tryllehat (som også var kage), tryllestav og masser af spillekort til alle hans korttricks.
Heldigvis for mig, blev Alexander glad for kagen og det var bare så hyggeligt at være med til at fejre hans konfirmation.