Teater kage

Teater kage Maria 18 aar

 Teater inspireret kage til 18 års fødselar

Maria spiller teater i sin fritid på Tårnby teater, så derfor skulle hendes fødselsdagskage selvsagt have noget med teater at gøre.

Kagen består af lagkagebunde, med jordbærmousse og friske jordbær, samt chokoladeganache med hakket chokolade i og friske hindbær. Opsmurt med smørcreme med lidt citron i, for en friskere smag.

Teater kage opbygning

 

Det er første gang jeg har prøvet at arbejde med fondant i sådan en varme som det har været denne uge. Og jeg skulle hilse at sige, det absolut ikke er nemt. Måtte bruge meget maizena for at fondanten ikke skulle klistre sammen, og så snart den havde stået på køl mellem de forskellige fondant elementer blev klargjort, blev det hele blankt og meget klistret igen , selvom kagen var omkranset af køkkenruller i køleskabet for at suge fugten.

Jeg prøvede at arbejde med Odense marcipan fondant, det røde. Som sådan var det ok at arbejde med, men så snart det skulle over på kagen, blev det rynket i overfladen (hvilket i lige præcis dette tilfælde var næsten ok, da det passede ok til effekten i gardinerne). Om det var fordi jeg havde dustet med Maizena, ved jeg ikke. Fondanten blev også mere blank end den sorte jeg havde lavet ud fra Satin Ice chocolate blandet med sort farve. Da jeg ikke havde nok Odense marcipan fondant, blandede jeg det sidste med en rest Decor fondant jeg havde fra studenterhuen, hvilket gjorde at det ikke blev blankt på samme måde. Så vil prøve at arbejde med det igen en dag hvor det ikke er så fugtig og varmt.

Teater kage bagside

Teater kage front

 

Masker og bogstaver blev lavet i Satin Ice gumpaste, da jeg ville være sikker på det nåede at tørre helt op. Efterfølgende blev det malet med guld, ligesom jeg også malede snoningerne på kagen med guld.

Teater kage top

 

 

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *