Denne bronzekugle lagkage havde rumsteret i mine tanker et stykke tid efter jeg havde købt nogle af de skønne Chrispy bites & Chocolate bites fra Special Moments før sommeren. Jeg manglede bare en begivenhed at lave kagen til. Så da min mand og jeg holdt fødselsdag for familien blev det dagen hvor jeg fik afprøvet min ide.
Kage
Tryllekage til konfirmand
Det er ikke mange fondantkager jeg laver mere, men i denne uge lavede jeg en tryllekage, da vores venners søn Alexander blev konfirmeret Kristi himmelfartsdag. Jeg fik æren af at lave kagen til ham, da jeg også havde lavet kagen til en af deres andre sønners konfirmation for nogle år siden.
Kage med moussebomber
I går, skulle jeg til min venindes fødselsdag og havde lovet at komme med kage – det endte så op med denne kage med moussebomber. P.g.a. udfordringer på privatfronten, meddelte hun forleden, at jeg ikke skulle tænke på at komme med kage, hun ville finde på noget andet. Meget betænksomt, men jeg var så heldig, at jeg havde en kage næsten klar med alle resterne fra Cathrines blomster konfirmationskage. Nærmest lige til at tage ud af fryseren og samle og servere. Så det var slet ikke noget problem, heldigvis. For ville jo gerne glæde hende med kage.
Min ældste datter Clara er lige blevet 18 år, og det skulle selvfølgelig fejres med en fødselsdagsfest for pigerne fra hendes gymnasieklasse. De fik serveret lækre bøffer, hjemmelavede bådkartofler, med bearnaise og en frisk spidskålsalat med æbler. Til dessert, havde jeg bagt en tung Chokoladekage med hindbærfyld og chokolade ganache der løb ned af siderne på kagen, som dette opslag kommer til at omhandle.
Min mor underviste på aftenskole hele min barndom og der var 3 ting der altid gik igen år efter år, når hun bagte til sine kursister. Det var denne frugttærte med diverse bær eller rabarber fra deres have, en squashkage, og til jul var det vaniljekranse og brunkager hun bagte. Så denne tærte har fulgt mig alle mine år. Og den holder stadigvæk 🙂
I går var jeg til pigefrokost med en håndfuld dejlige kvinder, hvor jeg skulle medbringe desserten.
Da fryseren bugner af stikkelsbær, var det igen dette lækre bær valget faldt på.
Her i huset er vi rigtig glad for kombinationen chokolade og pebermynte, da vi syntes de klæder hinanden rigtig godt. Denne Oreo og pebermynte tærte også kaldet græshoppetærte, er efterhånden blevet lavet et par gange herhjemme, da den er dejlig nem fordi den kan laves i god tid, når der kommer gæster.
Vi havde besøg af en kær veninde og en af hendes sønner her i påskedagene. Så dette var desserten vi fik til kaffen & teen 😉 jeg er nemlig STOR tedrikker.
Disse Fynsk æblekage muffins, minder super meget om Lagkagehusets Fynske æblekage, som er i meget høj kurs herhjemme. Specilet min mand Claus er stor æblekage fan. Nogle gange er det bare mere praktisk at medbringe muffins frem for skærekage, specielt når man skal på picnic.
I weekenden var vi på picnic, på Amager Strandpark sammen med Cathrines klasse. Jeg havde bagt pølsehorn og madpakkeboller med skinke, oliven og cheddar samt disse lækre Fynsk æblekage muffins. Vi har 2 store æbletræer i haven som kaster rigtig mange æbler af sig i disse uger, hvorfor valget faldt på æblekage. Heldigvis har vi en saftpresser, ellers ville vi drukne i æblekage, æbletærte og andre lækre søde sager med æble.
Fynsk æblekage muffins
ca. 16 stk.
Dette skal du skal bruge
Kagedej:
- 150 g smør
- 150 g sukker
- 3 æg
- 150 g mel
- 30 g Maizena
- 3 tsk. bagepulver
- 2 vanillestænger
Drys:
- 50 g smør (koldt)
- 50 g sukker
- 80 g mel
- 0,5 tsk. bagepulver
Derudover:
- 2 store abler – gerne madæbler, da de er lidt mere syrlige og derfor godt modspil til den søde kage
- 1 spsk. kanel eller mere alt efter hvor glad du er for kanel
Sådan gør du
Kagedej:
Smør og sukker røres godt sammen. Æggene kommes i ét ad gangen under omrøring. Mel, maizena, bagepulver og vanille tilsættes, og massen røres igennem.
Drys:
Ingredienserne blandes til smulder. 2/3 del af drysset kommes i bunden af muffins formene. Kagedejen fyldes max ca. 2/3 del op i formene. Kanel drysses over kagedejen, æblerne skæres i tern og lægges ovenpå. Resten af drysset kommes til slut over.
Bages ved 170 grader i ca. 20 min. Bages den som kage, bages den cirka 30-40 minutter mellem 170-180 grader.
Karamelliseret hvid chokolade blondie, er kræs hvis man godt kan lide karamel. Blondien får lidt mere kant, frem for dem der bages med almindelig hvid chokolade.
Efter nu at have prøvet Annes Blondie med appelsin fra bogen “Lykken er chokolade”, har jeg opdaget hvid chokolade. Jeg syntes personligt det er alt for sødt at spise som chokolade hvorfor jeg har holdt mig langt fra det, men i kage fungerer det rigtig godt.