Stor rose i flower paste
Jeg har længe gerne ville lære at lave en fyldig og stor rose i flower paste, som er bygget op af enkelte blade, frem for 5-bladede udstikkere som jeg efterhånden har prøvet nogle gange. Forleden passede det så med at jeg kunne komme på et kursus hos Ulla fra Q’s kursus, hvilket godt kan anbefales. Vi arbejde i hendes hjemmelavede flower paste, frem for gumpaste jeg ellers er vant til at arbejde med, når jeg har prøvet et lave blomster.
6-6,5 timer blev der brugt, med hyggelig snak og tips og læring om, hvordan vi kunne fremstille rosen. Så nu må jeg vist hellere kaste mig ud i at få øvet mig noget mere, skulle jo gerne kunne lave rosen på et par timer, frem for 6 stive timer fremover.
Her har jeg prøvet at gengive processen trin for trin, ud fra de billeder jeg huskede at tage. Til sidst er rosen blevet dustet med pulverfarve for at få den lyserøde farve.