Påskekylling Pop cakes

 Påskekylling cake-pop

 

Påskekylling Pop cakes

Da, jeg havde nogle kage- og smørcreme-rester i fryseren og Cathrine og jeg havde masser af tid til at være i køkkenet. Kastede Cathrine sig over at lave påskekylling pop cakes. Vi havde været på pop cake kursus tilbage i december og havde kun fået fulgt op på at lave pop cakes en enkelt gang. Men nu var lejligheden der til det, samt vi havde lidt ekstra kage med ud til påskefrokosten hos mine forældre hvor jeg havde lavet Påske cupcakes.

Påskekylling cake-pop serveres sammen med påske cupcakes

 

Pop cakes vejledning

  1. Smulder dine kagerester i en skål.
  2. Tilsæt rester af smørcreme, ganache, Nutella, Cream cheese eller hvad du har i huset. Tilsæt lidt af gangen, til du har en masse der kan formes og trilles til en kugle på størrelse med en 5’er. Pas på massen ikke bliver for klistret, men samtidig hænger sammen og ikke smuldrer. Du kan evt. tilsætte smagsforstærker som kakaopulver, syltetøj, appelsinpasta eller hvad I syntes de skal smage af.
  3. Tril kugler af dejen på størrelse med en femkrone, og læg dem på et fad. Put dem i køleskabet et par timer, eller i fryseren 1/2 time ca. Men pas på de ikke bliver for kolde, for så revner din Candy Melt når den påføres.
  4. Når de er faste og ikke ændrer form, når du trykker let på dem, så begynd at smelt din Candy melt, eller alm. tempereret chokolade.
  5. Tag en kugle fra køl, og stik forsigtigt en Cookie stick (et pap sugerør eller hvilken pind du vil have din pop cake på) max 2/3 del op i din pop cake. Træk den ud igen og dyp spidsen af pinden i chokoladen og derefter tilbage i hullet på din pop cake. Sæt den tilbage på køl så chokoladen størkner og pinden dermed sidder fast.
  6. Nå de allersammen er sat på pinde og størknet, kan du begynde at dyppe selve pop caken i Chokoladen. Sørg for at have Chokoladen i en kop eller lille skål. Mens du dypper din pop cake i chokoladen, drejer du pinden rundt, så chokoladen bliver jævnt fordelt. Bank nu let på kanten af koppen, mens du fortsat drejer pinden, så den overskydende chokolade drypper ned i koppen igen.
  7. Sæt tilsidst pinden i i skål med sukker eller andet så pinden ikke vælter, eller en æske med huller til pop cakes, så de kan tørre.
  8. Når de er tørre kan du begynde at pynte med krymmel, chokolade i andre farver og fondant formet som næb, fødder øre, eller hvad du vil pynte som. Cathrine valgte at pynte sine som påskekyllinger i anledningen af påske med Candy Melt og fondant.

OBS! hvis de skal pyntes med krymmel, må de ikke nå at tørre inden du putter krymmel på.
Hvis du pynter med fondant, bruges lidt Candy Melt/Chokolade som lim. Tag lidt på en tandstik, så mængden ikke bliver for stor.

 

Påskekylling cake-pop pyntes

Her er Cathrine i fuld gang og dybt koncentreret med at give sine søde påskekyllinger øjne med en fødevare pen.

Påskekylling cake-pop pyntes

Påskekylling cake-pop

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *