Citron marengs cupcakes med en lille surprice, var en del af de søde indslag Cathrine og jeg havde med til påskefrokost hos mine forældre.
Min ældste datter Clara og min mand var alligevel i Berlin for at spille badminton. Så Cathrine og jeg havde hus og køkken helt for os selv hele påsken. Det kom der disse påske citron marengs cupcakes ud af, påskekylling cakepops samt vi fik forsøgt os med at pynte påske cookies.
Påske citron marengs cupcakes med lemoncurd surprice
12-16 stk.
Dette skal du skal bruge
Citron cupcakes
- 80 g blød smør
- 240 g hvedemel
- 280 g sukker
- 1 spsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 1 citron (Fintrevet skal fra 1 usprøjtet citron)
- 2 æg str m/l
- 1/2 stang vanilie
- 2, 5 dl sødmælk
Surprice fyld
- 70-100 g lemoncurd købt eller hjemmelavet
Marengs
- 4 æggehvider
- 200 g sukker
- Ca. 1, 5 dl vand
Sådan gør du
Cupcakes
- Mix smør, mel sukker, bagepulver, salt og citronskal sammen i en røreskål.
- Pisk med en gaffel æg og mælk sammen i en kande.
- Tilsæt langsomt de våde ingredienser til de tørre, med røremaskinen på laveste hastighed. Sæt derefter hastigheden op til middel og rør til en glat og ensartet dej.
- Fordel dejen 2/3 op i 12-16 cupcake forme.
- Bages i ovvnen i 18-20 minutter ved 190 grader.
- Lad cupcakesene afkøle helt.
- Fyld lemoncurd i en sprøjtepose med en tyl 230 (wilton), Stik halvdelen af tylspidsen ned i midte af en cupcake og tryk lidt lemoncurd ned i cupcaken, mens du stille løfter tyllen ud af cupcaken. Alternativt kan du skære et stykke cupcake på 2x2x2 cm ud af midten af cupcaken og fylde lemoncurd i med en ske og toppe dit afskårne stykke kage ned i igen.
Marengs
- Bring sukker og vand i kog (vandet skal lige dække sukkeret i gryden). Lad det koge 5-10 min. eller til det når 115 grader.
- Pisk æggehviderne til de skummer mens sukkervandet koger.
- Tilsæt sukkervandet til æggehvidemassen mens røremaskinen kører. Når alt sukkervand er tilsat, hæv hastigheden til det højeste og pisk til undersiden på skålen ikke føles varm mere. Marengsmassen er nu blevet kold, glat og skinnende samt danner faste toppe.
- Fyld marengsmassen i en sprøjtepose med en stjernetyl f.eks. 2D og sprøjt f.eks. små reder på dine cupcakes
- Brænd kortvarigt marengsmassen med en gasbrænder, så massen ser ud som om den er bagt.
- Pynt dine påske citronmarengs cupcake med små sukkeræg eller Haribo lakridsæg tilsidst i rederne.
Da jeg skulle transportere disse citron marengs cupcakes, valgte jeg først at putte sukker æggene i da vi ankom til mine forældre. Hvorfor der ikke er æg i dem allesammen på billederne.
1 comment
[…] Da, jeg havde nogle kage- og smørcreme-rester i fryseren og Cathrine og jeg havde masser af tid til at være i køkkenet. Kastede Cathrine sig over at lave påskekylling pop cakes. Vi havde været på pop cake kursus tilbage i december og havde kun fået fulgt op på at lave pop cakes en enkelt gang. Men nu var lejligheden der til det, samt vi havde lidt ekstra kage med ud til påskefrokosten hos mine forældre hvor jeg havde lavet Påske cupcakes. […]