Orkide i Flower Paste på tråd
I weekenden var jeg på kursus hos Q’s kursus for at lave en Moth Orkide. Vi var 4 kvindfolk der blev undervist af Carmen fra LOCA Cake Classes og så Ulla kurset blev holdt hos.
Jeg kunne selvfølgelig også bare følge en Youtube video og lære at lave en Orkide i Flower Paste på tråd. Men for mig er halvdelen af et kage- eller blomster-kursus det sociale. At mødes med andre der har samme passion som mig. At tale om kagerelaterede emner og få fif og gode råd med på vejen. Jeg føler tiden er knap i hverdagen, til at finde grejet frem og sætte mig ned for at lave en sukker blomst, eller sukker figur. Så det bliver mest, når der skal laves en kage hvor i det skal indgå, jeg får taget mig sammen til at nørde. Så at skulle på kursus, gør at jeg har noget at glæde mig til og se frem til. En dag jeg river ud af kalenderen og helliger mig om at lave en specifik blomst eller figur. En dag hvor jeg gør noget for mig selv. Det er super hyggeligt og altid en fornøjelse af få udvidet min kunnen og være i hyggeligt selskab.
Selve Orkideen lavede vi af Ullas hjemmelavede Flower Paste + SK SFP Sugar Florist Paste + Platinum Paste.
Først ud stak vi de forskellige dele (lidt af gangen), så satte vi dem på tråd, så prægede og formede vi de forskellige dele og undervejs blev de enkelte blade sat til tørre. Da alle dele var tørre begyndte vi at male og duste, før vi samlede hver enkelt orkide på tråd, hvorefter vi samlede Orkideer og knopper og blade til 1 gren med de 3 orkideer på.