Her i huset er vi rigtig glad for kombinationen chokolade og pebermynte, da vi syntes de klæder hinanden rigtig godt. Denne Oreo og pebermynte tærte også kaldet græshoppetærte, er efterhånden blevet lavet et par gange herhjemme, da den er dejlig nem fordi den kan laves i god tid, når der kommer gæster.
Vi havde besøg af en kær veninde og en af hendes sønner her i påskedagene. Så dette var desserten vi fik til kaffen & teen 😉 jeg er nemlig STOR tedrikker.
Oreo og pebermynte tærte – Græshoppe tærte
5-6 personer – 1 tærtefad eller form på 16 cm diameter
Bund
- 12o g Oreo (svarer til 1 pakke) eller anden chokoladekiks
- 85 g smør
Fyld
- 100 g marshmallows
- 1 dl sødmælk
- 5-10 dråber pebermynteessens
- grøn pastafarve/frugtfarve
- 1,5 dl piskefløde
Pynt
- 1-1,5 dl piskefløde
- revet chokolade evt. med pebermyntesmag, eller After Eight fine sticks skåret i små stykker
Sådan gør du
- Knus eller blend kiksene. Bruges Oreo eller anden kiks med creme i midten, så husk at fjerne det hvide creme først.
- Smelt smøret og bland det med kiksekrummerne.
- Fordel kiksemassen ned i bunden af formen og op af siderne med bagsiden af en ske. Stil formen i køleskabet.
- Mælk og marshmallows smeltes i en gryde ved lav varme til alle marsmellows er opløst helt.
- Bland pebermynteessens og farve i og rør rundt. (Obs, den må gerne smage godt af pebermynte – bliv ikke forskrækket, da den bliver fortyndet af piskefløde efterfølgende).
- Lad massen køle af 10-15 min. Piske flødeskum og vend forsigtigt i pebermyntemassen.
- Fyldet fordeles nu på kiksbunden og sættes på køl omkring 2 timer.
- Når kagen er fast, pisk flødeskum af resten og fordel oven på tærten. Vurder selv hvor meget flødeskum du vil have på, da det jo er en smagssag. Mængden du ser her, var lige i overkanten og jeg brugte ikke alt flødeskummet fra de 1, 5 dl. Pynt til sidst tærten med den ønskede chokolade.
Et lille tip hvis du er After Eight fan!
Hvis du er til kombinationen med chokolade og pebermynte kan jeg stærkt anbefale et shot der hedder Springbok, som jeg blev introduceret for tilbage i 1995, da min mand kom hjem efter et besøg i Syd Afrika. Syd Afrika var vært for VM i Rugby og Syd Afrika vandt. Landsholdets kælenavn var Springbok og derfor blev min mand præsenteret for en shot den aften på det blå tog der hed Springbok, hvor der blev fejret til den lyse morgen.
Springbok shot
- 1 cl Crème De Menthe
- 1 cl Bailys
- 1 cl Vodka
Du skal bruge et shotglas, som du skal hælde de 3 slags sprut i med stor forsigtighed evt. ved hjælp af en ske, en af gangen. Så shot’en består af 3 skarpe lag i grøn, brun og klar. Start med Crème De Menthe, derefter Bailys og til slut Vodka.
Så er den klar til at drikke, og tro mig du nøjes ikke med 1, hvis du After Eight fan.
God fornøjelse.
1 comment
[…] bruges denne kiksebund til en græshoppe tærte på Ø 23 cm, hvor kiksebunden bare presses ned i tærteformen, som til cheesecake. Hvor […]