Kagenørdeweekend 2

 

Sølv sandal lavet i fondant

Poppy Magic fondant pige fra bogen Molly & Jasmine

 

Kagenørdeweekend – Stilet sko og Molly figur

Denne weekend har jeg været på kagenørdeweekend for 2. gang.

Det er så hyggeligt og inspirerende at være sammen med andre kagenørder der deler den samme hobby som mig.

Denne weekend har vi lavet sko i fondant eller nærmere stiletter i fondant og en fondant pige kaldet Poppy Magic fra Jasmine Becket-Griffith & Molly Coppinis bog Molly & Jasmine. Der blev også lavet filler flowers og roser i modeleringschokolade, som jeg ikke nåede at være med til.

Jeg valgte at lave en sommer stilet sandal. Da jeg lavede hælen for 14 dagen siden (for det skal den gerne bruge for at tørre), tænkte jeg ikke helt over hvilken farve jeg ville have skoen i, så den blev bare lavet i hvid. Så derfor er hele skoen bygget op i hvid fondant med rigeligt tyllose i.
Det var Louise fra Cupn’ cake, der kom og underviste og vejledte os i at lave disse flotte fondant sko. Hun laver selv de vildeste sko, super inspirende.

 

Fondant sko / sølv sandal

Her er et billed af skoen før den blev farvet.

 

Sølv sandal lavet i fondant

Her er skoen så efter den blev farvet.
Da jeg ikke har en airbrush, dustede jeg min sko med pulverfarve i sølv. Og selve hælen farvede jeg med pulverfarve blandet op med sprit. Det der blev dustet på blev ikke så kraftigt, og hælen blev stribet og noget var smittet af på papir, da jeg kom hjem. Så jeg valgte at spraye den med sølvspray jeg havde på dåse herhjemme. Men efter at af set flere af de andres sko der blev airbrushed, er jeg slet ikke i tvivl om at sådan en må jeg have mig med tiden.

 

Poppy Magic fondant pige fra bogen Molly & Jasmine

Carmen var så sød at undervise os i at lave en Molly Coppini pige. Det var helt vildt så forskellige denne pige endte med at se ud hos os forskellige. Nogle og 2o varianter endte der op med at være af denne Poppy Magic pige, med hvert sit udtryk og særpræg – Fascinerende.
Dette er hvordan min pige endte med at se ud med Carmens kyndige vejledning.

Poppy Magic fondant pige fra bogen Molly & Jasmine

 

Jeg glæder mig til efteråret, hvor jeg forhåbentlig igen skal af sted på kagenørdeweekend, men en flok super søde damer med samme passion som mig selv. Selvom vi knokler og er dybt koncentrerede, hygger og griner vi samtidig. Og så kommer jeg hjem med kufferten fyldt af nyt grej jeg absolut ikke kan undvære 😉 samt 1000 nye ideer og fif til hvordan tingene kan gøres anderledes eller oftere smartere.
Stor tak for en dejlig weekend til jer alle der deltog og ikke mindst Helle og hendes dejlige familie der er torvholdere på dette fantastiske arrangement.

 

Follow my blog with Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *