Kender du Dulce de leche? Herhjemme bruger vi den lækre bløde karamel til P-tærter, i flødeboller, i smørcreme, i cupcakes, i pandekager og jeg kan blive ved. Det smager hen af Werther’s Original. Det er super nemt at lave sin egen Dulce de leche.
Dulce de leche – lækker blød karamel
Du skal bruge
- 1 dåse kondenseret mælk
- 1 gryde med vand der dækker dåsen
Således gør du
- Kog den uåbnede dåse med indhold i en gryde med vand i 3 timer. Det er meget vigtigt af dåsen hele tiden er dækket af vand, jeg plejer at supplere med ekstra vand undervejs.
- Vent med at åbne dåsen før den er afkølet.
Jeg er begyndt af hælde den kondenserede mælk på et syltetøjsglas og koge det i det. Da der er flere der nævner at metallet kan afgive noget til karamellen, og det ønsker jeg ikke. Så når jeg husker det, bliver det kogt på glas efter samme princip som dåsen.
Hvis du er heldig, kan du også købe det færdigt fra fabrikantes side. Så slipper du for selv at koge det.
3 kommentarer
[…] tsk. hjemmelavet karamel af kondenseret mælk, eller Dulce de leche fra […]
Dulche de leche er skønt! Jeg bruger det ofte på min havregrød sammen med hakkede æbler og mandler. 🙂
Det lyder godt nok også lækkert. Det må prøves en dag 🙂 Tak, super tip Mette.