Basketbold og fodbold kage

FodboldkageBasketballkage

 

Finde på, finde på.

Som mange andre konfimander, ønskede disse to sig også penge. Hvilket vi gerne ville give dem men i en anderledes indpakning. Da de begge dyrker boldsport som fodbold og basketball, kastede jeg mig ud at lave en halv bold, da jeg havde set boldformen i vores lokale kop & kande.

Først forestillede jeg mig at vi ville pakke mønterne ind i stanniol og bage dem med i kagen, men da jeg så hvor meget 500,- fylder i mønter, blev den ide forkastet. I stedet blev pengene vekslet til sedler og hver seddel rullet i stanniol. Efter jeg havde bagt familiens foretrukne lette chokoladekage, blev stanniolpakkerne stukket op i kagen fra bunden, hvorefter kagen blev placeret på et fad og pyntet.

 

Kage med penge i

 

 

I min Amo “Den Store Fødselsdags Bagebog” fandt jeg opskriften på frosting, som jeg smurte kagen op med og så skulle jeg til at lege med fondant som jeg havde købt i en ny himmelsk foretning Specialkøbmanden jeg havde set var åbnet i Herlev, det var jo et sandt paradis og der åbnede sig en helt ny verden for mig og min yngste datter Cathrine.

Fodbold kagen

Fodbold kagen blev det første eksperiment. Jeg tegnede en femkant af fra formen, og gik igang med at rulle og skære sorte og hvide femkanter. Hvorefter jeg placerede dem på kagen, men hvor var de svære at placere, jeg kunne ikke helt for puslespillet til at gå op. Specielt i bunden, så der måtte skubbes og hives i den stakkels fondant for at få det til at makke ret. Lad mig sige, hvis jeg ikke kun havde piger, havde jeg nok ikke begået den fejl kun at lave femkanter, for efterfølgende erfarede jeg at en fodbold er bygget op af femkanter og sekskanter og puslespillet dermed ville være gået op ;O)

Resten af frostingen blev farvet grøn og puttet i en dertil købt græstylle efter vejledning i Specialkøbmanden, som jeg så kunne sprøjte rundt om fodbold kagen.

 

 

 Basketball kagen

Ugen efter skulle vi til kusinens konfirmation. Cecilie hun spiller basketball, så der havde jeg brug for min mands hjælp. Han blev sat til at finde en basketballform på nettet og tilpasse den til formens yderside. Hvorefter vi printede og klippe ud, så jeg kunne skære den farvede fondant til efter skabelonen. Set i bakspejlet vil jeg nok næste gang bare betrække basketball kagen i et stykke og derefter lægge de sorte samlinger oven på kagen, da det var svært at få samlingerne pæne.

 

 

 

Basketball kagen blev bagt efter samme opskrift og fulgte samme fremgangsmåde som til fodboldkagen. Disse 2 kager blev dermed startskuddet til at jeg og efterfølgende min datter Cathrine begyndte at lege med kager og deres udseende, mere seriøst end bare at pynte lagkagerne hvert år med sukkerfigurer og krymmel.

Follow my blog with Bloglovin

One thought on “Basketbold og fodbold kage

  1. Hi, this is a comment.
    To delete a comment, just log in and view the post's comments. There you will have the option to edit or delete them.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *